Kommentar af den russiske ambassadør i Danmark, V. Barbin, offentliggjort i Politiken den 28. september 2023 i anledning af årsdagen for terrorangrebene på Nord Stream-rørledningerne

Et år er gået siden eksplosionerne på Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne. Det er stadig uvist, hvem der står bag dette terrorangreb på den fælleseuropæiske energiinfrastruktur. Forskellige og modstridende versioner af, hvad der skete, bliver kastet rundt i de danske medier. De danske myndigheder, som har fået til opgave at efterforske sagen, har forholdt sig tavse.

Danmark har nægtet at lave en fælles efterforskning af sabotagen sammen med Rusland, som er den mest berørte part. Ydermere har Danmark også modsat sig de fleste anmodninger om juridisk bistand i sagen. Den russiske side modtog kun svar på én forespørgsel. I juni rapporterede den danske anklagemyndighed, at en cylinderformet genstand, der blev opdaget i februar 2023 af Nord Stream AG 2 under en visuel inspektion af Nord Stream 2-rørledningen, var blevet hevet op fra bunden af Østersøen. Den blev identificeret som en tom, brugt røgbøje.

I marts 2023 forhindrede Danmark, med støtte fra andre vestlige lande, et russisk initiativ til at organisere en uafhængig international undersøgelse i FN-regi for at sikre troværdigheden af dens resultater, forhindre mørklægning og slippe for ansvar for disse forbrydelser.

Argumenterne mod det russiske initiativ handlede om, at det var for tidligt at vedtage en relevant resolution fra FN’s Sikkerhedsråd, før de nationale undersøgelser i Danmark, Sverige og Tyskland var afsluttet. Samtidig hævdede man, til trods for, at det ikke var sandt, at den russiske side blev holdt informeret om undersøgelsens fremskridt.

Rusland blev tvunget til at tage det voldsomme skridt at offentliggøre al diplomatisk korrespondance med Danmark vedrørende gasledningseksplosioner, hvilket beviste, at der ikke blev videregivet oplysninger til den russiske side, men at man snarere forsøgte at vildlede den offentlige mening ved at sige, at oplysningerne blev delt.

Den danske anklagemyndighed forklarer sin uvilje mod at samarbejde med den russiske side i efterforskningen af gasledningseksplosionerne med, at opfyldelsen af Ruslands anmodninger om juridisk bistand kunne bringe den danske nationale sikkerhed i fare.

I sammenhæng med de versioner, der diskuteres i medierne om de mulige bagmænd bag sabotagen, rejser denne begrundelse fra den danske anklagemyndighed mange spørgsmål. Er de danske myndigheder bange for, at russerne får noget at vide, som kan udgøre en risiko for den euro-atlantiske sikkerhedssolidaritet eller våbenleverancerne til Ukraine? Er det ikke grunden til den totale hemmeligholdelse af efterforskningen?

________________

Læs publikationen på Politikens hjemmeside