Artiklen af Ambassadør Vladimir Barbin vedr. Ruslands nye udenrigspolitiske strategi

Den 31. marts blev der vedtaget Ruslands nye udenrigspolitiske strategi. Dokumentet afspejler det russiske syn på den nuværende stand af internationale relationer. Strategien definerer også, hvordan Ruslands nationale interesser kan sikres i den nye geopolitiske virkelighed.

Rusland går ud fra at USAs og Vestens verdenshegemoni erfarer sin opløsning. Der opstår nogle nye globale og regionale centrer af magt og tilstrækningskræft. Vestlige lande prøver at forhindre at den nye og mere retfærdige multipolær verdensorden, der afspejler kultur- og civilizationsdiversitet, opstår. Der vidnes forsøg på at afdæmpe den uafvendelige historiegang, ligesom at fjerne konkurrenter i de militære, politiske og økonomiske områder, at presse uenighed, herunder i selve de vestlige lande.

Det er også folkeretssystemet, der er udsat for seriøse udfordringer. En gruppe af få vestlige lande forsøger at gennemtvinge en regelbaseret verdensorden, som ikke er blevet udviklet med lige deltagelse af alle interesserede lande.

Vesten har intet hensigt til bilæggelse af de samlede stridighider i relationer med Rusland på lige fod ved forhandlingsbordet. USA og dets allierede har brugt de tiltag, som Rusland anvendte til at beskytte sine livsvigtige interesser i Ukraine, som en anledning til at eskalere deres mangeårige antirussiske politik og begyndt en hybridkrig. Formålet er at fratage Rusland en hovedrolle i historien.

Rusland har ingen selvopfattelse som Vestens fjende og heller ikke har nogle agressive hensigter mod den. Men det vil først være muligt at vende tilbage til noget normale forhold når Vesten opgiver sin konfrontationspolitik mod Rusland.

Det er netop midler til den fredelige bilæggelse af internationale stridigheder, der står højest på strategiens prioriteringsliste. Det russiske diplomati skal koncentrere sine kræfter på at slette forudsætninger for, at en global krig kan bryde ud eller risici for, at atomvåben bliver brugt, kan finde sted.

Rusland vil følge princippet om lige og udelelig sikkerhed kun på gensidige måde. Det bliver såvel symmetriske som asymmetriske tiltag, som Rusland godt kan bruge i modsvar på de fjentlige handlinger, der truer vort lands selvstændighed og territoriale integritet. Strategien bekræfter, at Rusland forbliver forpligtet til bestemmelser af Artikel 51 i FN-pagten om den naturlige ret til selvforsvar, men for første gang forudser en mulighed for at anvende magt ikke kun for at afværge, men også for at forebygge et væbnet angreb mod Rusland og dets allierede.

Rusland hengiver sig til at bevare fred og stabilitet i Arktis og går ud fra at de arktiske lande bærer et særligt ansvar for regionens bæredygtige udvikling ligesom at FNs havretskonvention af 1982 er tilstrækkeligt for at ordne mellemstatlsige relationer i Ishavet.

De største muligheder for et konstruktivt samarbejde findes fortsat for Rusland uden for den euro-atlantiske region. Strategien fastlægger den kurs, hvorefter Rusland vil prioritere udvikling af relationer med landene i Det Globale Syd, Det Globale Øst, medlemslandene af Fællesskabet af Uafhængige Stater ligesom at forvandle nærudlandet til et område af fred og godt naboskab.

Det strategiske partnerskab med Kina, Indien og venligsindede lande i den islamiske verden vil blive udviklet på alle mulige måder. Potentialet for samarbejde iden for Den Eurasiske Økonoiske Union, Shanghai-samarbejdsorganisationen og BRICS vil styrkes. Formålet er at danne en mere afbalanceret demokratisk verdensorden og skabe betingelser for, at staterne kan vælge en udviklingsvej uden for det vestlige paradigme.

_________

Artiklen blev bragt af Politiken d. 19 april 2023