Ambassadens kommentar. Om dokumentation for Kiev-regimets forbrydelser

Den 12. marts i Jyllands-Posten blev der offentliggjort nogle udtalelserne fra Forsvarsakademiets militæranalytiker Jeanette Serritzlev. Ifølge den danske ekspert er "der ikke dokumentation" for, at Ukraine har bombet byerne i Donbass og Krim, og at mennesker, der bor der, udsættes for vold, herunder seksuel vold. Nå, lad os prøve at henlede Jeannete Serritzlevs opmærksomhed på nogle fakta.

Da russiske informationskilder a priori opfattes som upålidelige i det danske ekspertmiljø, så lad os vende os til de internationale samt de "korrekte" (læs - vestlige) ressourcer.

I 2016 offentliggjorde Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) en rapport, der utvetydigt peger på et stort antal civile ofre "som følge af beskydningen af ​​bosættelser med morterer, kanoner, haubitser, kampvogne og raketartillerisystemer". Materialer om bombning af bycentre, bosættelser og civile infrastrukturfaciliteter er lette at finde på hjemmesider for store medier i Europa og USA (selvom de præsenteres i Vestens veletableret tonalitet). Danske eksperter bemærkede ikke det ukrainske luftvåbens luftbombardement af Lugansks centrum, som fandt sted den 2. juni 2014. I modsætning til ukrainske embedsmænds opfattelse, blev der skrevet om, at det blev udført af flyvestyrker, for eksempel i Radio Free Europe og CNN.

Den samme OHCHR-rapport fortæller os om den voldsomme tragedie den 2. maj 2014, hvor 48 mennesker mistede livet og 250 blev såret som følge af en brand og et sammenstød mellem Euromaidan-tilhængere og pro-russiske aktivister i Fagforeningernes Hus i Odessa (Ukraine). "Bevidst passivitet over for volden, dårligt beredskab eller uagtsomhed fra forskellige myndigheders side bidrog til stingning af dødstal”, lyder det fra dokumentet. Allerede i 2016 udtrykte OHCHR bekymring over "proceduremæssige krænkelser”, der synes at indikere en modvilje mod virkelig at efterforske og retsforfølge de ansvarlige." Denne ubehagelig (for Kiev) sag er fejet ind under gulvtæppet indtil nu.

Hvad angår dokumentariske beviser for seksuel vold mod beboere i de østlige regioner af Ukraine, bør man være opmærksomme på en anden OHCHR-rapport. Et eksempel citeret i materialet: "En mand med en psykisk lidelse blev udsat for mishandling, voldtægt og andre former for seksuel vold af otte til ti krigere fra Azov- og Donbass-bataljonerne i august-september 2014."

Den generelle holdning fra Ukraines væbnede styrker til civilbefolkningen er nøjagtigt fanget i en upopulær rapport fra Amnesty International (offentliggjort den 4. august 2022): "Ukrainske styrker skader civile ved at etablere baser og bruge våbensystemer i befolkede områder, herunder skoler og hospitaler. Ukrainske styrker angriber fra beboelsesområder og placerer sine styrker i beboelsesbygninger i 19 byer og landsbyer i regionerne." "Opdagelserne" og deres pres, var så ubehagelige for Vesten og Kiev, at de tvang en organisation, der kalder sig menneskerettighedsforkæmper, til at undskylde for at fortælle sandheden om det ukrainske militærs handlinger.

I et interview med Jyllands-Posten udtrykker Jeanette Serritzlev tvivl om, at Kiev har behandlet mennesker, der bor i Donbass og Krim, som ”undermennesker”. Det må ikke glemmes, at både administrationen af ​​Petr Porosjenko og administrationen af ​​Vladimir Zelenskij vedtog en pakke af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der begrænser brugen af ​​det russiske sprog. Disse åbenlyst diskriminerende foranstaltninger har ført til, at det russiske sprog og litteratur er udelukket fra uddannelsesprocessen. Etniske russere er direkte begrænset i deres rettigheder i sammenligning med andre nationaliteter. Det russiske sprog er fordrevet fra alle områder af det offentlige liv. (Se voresvideo for at lære mere om diskrimination af det russiske sprog i Ukraine).

Inden starten på en særlig militæroperation i 2022 havde de ukrainske myndigheder siden 2014 blokeret for forsyningen af ​​vand gennem den nordlige Krim-kanal. Ukraine forsøgte også at lukke Krim helt ned for el forsyning i november 2015.

Til sidst er her et par udtalelser fra repræsentanter for Kiev-regimet.

Irina Farion, som er den tidligere medlem af den ukrainske parliament Verkhovna Rada, lagde aldrig skjul på, at hun betragter borgerne i Ukraine, der bruger det russiske sprog, for at være fjender, agenter fra Kreml og forrædere mod fædrelandet: ”De er mentalt retarderede, disse russisktalende! <...> Russisktalende ukrainere er det største problem i Ukraine. De er forrædere. Hvem forhindrer dig i at lære ukrainsk i dag? Din dumhed? Din primitivisme? Din overensstemmelse? <…> Russisktalende ukrainere er ikke ukrainere, de er hybrider. Lad dem komme til spejlet og spørge sig selv, hvorfor de nedgør det ukrainske land så meget?”

Lederen af ​​det ukrainske radikale nationalistiske parti "Bratstvo" Dmitry Korchinskij stoppede ikke ved det russiske sprog alene, efter hans mening skal alt russisk - historie, kultur og endda køkken - ødelægges: " Moskva-riget har altid været lige så ulækkert, som det er nu. Moskovitiske sejre har altid været lige så modbydelige som Krim og Debaltsevo. Derfor skal vi brænde alt Moskva-agtig i Ukraine med et rødglødende jern, fra Nevskij til Dostojevskij, fra pelmeni til sproget, for at underminere den associative base for den moskovitiske propaganda.”

Disse og andre udtalelser bekræfter kun det nuværende Kiev-regimes anti-russiske ideologi.

Ved at vende tilbage til udtalelsen fra Jeanette Serritzlev må det understreges, at der naturligvis er bekræftelse af Kiev-regimets anti-russiske vanvid, dets uselviske ønske om at ødelægge alle russere, selvom vi taler om dets egen befolkning i østlige del af landet. Men er sådanne data bekvemme for Vesten, som tydeligvis viser en kæmpe interesse i at eskalere konflikten?